Velkommen
Guds mange løfter 
Som mange af jer vil vide, har vi flyttet årsmødet fra Brøndbyhallen til Bethesda og mødet lørdag aften til Valbyhallen. Det bliver anderledes, men alligevel rigtig godt, tror vi. Vi skal være i hjertet af København med mulighed for rigtigt at mærke byens liv og puls.
Gud har givet os mange og store løfter. Det er i sig selv en velsignelse som enneske at kunne søge ly under alle disse løfter. Det er løfterigt at være Guds barn. Og netop værdien ved at have sit liv sammenknyttet med Guds løfter, skal vi mindes om ved årsmødet 2009 i København. Vi har inviteret en etiopisk kirkeleder til at tale lørdag aften – og ser frem til et få et frisk pust fra Guds kirke på det afrikanske kontinent.
Vi glæder os til årsmødet i København – og ser frem til at mødes med IM-venner fra alle dele af landet.
Velkommen til Indre Missions Årsmøde 2009 i København.
Anders Dalgaard
formand for Indre Mission i Danmark



